Forside

Kyokushinkai blev grundlagt af den legendariske mester Masutatsu Oyama i 1955.
Kyokushin kan oversættes til Den ultimative sandhed og Kai betyder organisation.
Sosai Oyama blev født den 27. juli 1923 i Korea og begyndte at træne karate i en alder af 7 år.
12 år gammel flyttede han til Japan, hvor han intensiverede karatetræningen.
Sosai Oyama var den første der introducerede karate til lande udenfor Japan, og efter en glorværdig karate-karriere, skabte han sin egen karatestil Kyokushinkai.
Den første Kyokushin-dojo (træningssal) åbnede i Tokyo i 1955. Sosai Oyama grundlagde kort efter International Kyokushin Organisation (IKO), som idag er en af verdens største karateorganisationer.
Kyokushinkai tæller idag over 10 mill. medlemmer i 123 lande.
Dansk Karate Union blev grundlagt i 1967 og har i 40 år fungeret som hoved organisation for alle Kyokushinkai klubber i Danmark.
Sosai Masutatsu Oyama døde den 26. april 1994, 70 år gammel.